Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Bygaden, Kirke-HyllingeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
IngenIndbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Skovbogade, RoskildeStore ”hyledag” i dag kl. 12.00 – hele politikredsen
I dag onsdag kl. 12.00 testes varslingssirenerne med lyd over hele landet. Det sker rent rutinemæssigt første onsdag i maj hvert år, så der er ingen fare på færde, når sirenerne sættes i gang. Først vil varslingslyden kunne høres efterfulgt af en afvarsling. Hvis du er i tvivl om sirenernes betydning, kan du læse mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk under punktet Varsling.App’en Mobilvarsling vil også blive afprøvet i dag på samme tidspunkt, så bliv ikke forskrækket, når mobiltelefonen giver en usædvanlig lyd fra sig, hvis app’en er installeret.
Færdselsuheld – Hovedgaden, Høng – Kalundborg
Kl. 07.56 var en 33-årig kvinde fra Ruds-Vedby i en personbil blevet impliceret i et færdselsuheld i krydset Hovedgaden – Odinsvej. Hun var kørt ad Odinsvej i vestlig retning og ville fortsætte ligeud i krydset med ubetinget vigepligt fra Odinsvej. Hun kørte ud på Hovedgaden og stødte sammen med en anden personbil ført af en 43-årig kvinde fra Svebølle i sydlig retning ad Hovedgaden. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, som politiet har optaget rapport om, fordi den 33-årige bilist kan mistænkes for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om vigepligt.Verbal uterlighed over for kvinde – Ølby, Køge
Kl. 10.30 anmeldte en 29-årig kvinde fra København N, at hun kl. ca. 08.15 i S-toget fra Køge mod Ølby S-station var blevet verbalt antastet af en fremmed mand, der havde ønsket sig sex med anmelderen. Dette havde hun dog afvist, hvorefter manden havde beskyldt hende for at lyve. Anmelderen var blevet utryg ved manden, da hun havde befundet sig alene i togvognen. Den fremmede mand antastede hende ikke fysisk og stod af toget på Køge Nord S-station. Han blev beskrevet som A: Mand, Dansk af udseende, ca. 30 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Løstsiddende blå dunjakke, sort bluse, mørke benklæder og gummisko. Politiet har optaget en rapport om blufærdighedskrænkelse for at få manden identificeret.Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket manden i S-toget, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Lov om euforiserende stoffer – Høng – Kalundborg
Kl. 11.30 kom politiet med narkohunde på uanmeldt besøg hos en 69-årig mand fra Høng, fordi politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af narkotika. Ved en ransagning af hans bopæl fandt politiet ca. 90 gram hash, som blev beslaglagt som bevis i sagen. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer på grund af besiddelsen af de ulovlige stoffer og vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.Færdselsuheld – Ringvejen / Blegdammen / Ringstedvej, Køge
Kl. 14.41 rykkede politiet ud til et færdselsuheld i det lysregulerede vejkryds, hvor to personbiler var stødt sammen. Ingen af de to parter var kommet til skade ved uheldet, der skete, efter at en 36-årig mand fra Køge var kørt ad Ringvejen mod syd i den hensigt at fortsætte ligeud i sydlig retning i lyskrydset. Samtidig kørte en 24-årig mand fra Bjæverskov ad Blegdammen mod vest i den hensigt at fortsætte videre ad Ringstedvej mod vest. Midt i krydset blev den 24-åriges bil ramt på højre side af den 36-åriges bils front. Begge biler fik skader som følge af sammenstødet, som politiet nu undersøger nærmere i et forsøg på at finde ud af, hvad lyssignalerne viste i de to parters færdselsretninger umiddelbart inden sammenstødet i krydset. Ingen vidner gav sig kende over for politiet, som forlod uheldsstedet kl. ca. 15.50 efter afsluttet oprydning og borttransport af de implicerede biler.Politiet i Køge hører gerne fra vidner, der måtte have overværet uheldet i lyskrydset. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Vold efter skænderi – Havnevej, Havnsø, Føllenslev – Kalundborg
Kl. 16.40 rykkede politiet ud til Havnevej, idet en mand var blevet overfaldet af en bekendt, som dog var forsvundet fra stedet efter voldsudøvelsen. Det viste sig, at en 34-årig mand fra Sejerø under færden ad Havnevej pludselig var blevet antastet af en 48-årig mand fra Gørlev, som gerne ville tale med ham i anledning af en gammel kontrovers mellem de to. Det medførte et skænderi, som endte med, at den 48-årige slog offeret flere gange i ansigtet med knyttet næve, ligesom han tog fat om halsen på den 34-årige mand. Politiet fik den 34-årige på skadestuen til fornøden behandling og registrering af skaderne. Senere på aftenen blev den 48-årige anholdt på sin bopæl og sigtet for vold mod den 34-årige. Efter afhøring til sagen på politistationen i Kalundborg løslod politiet den 48-årige, som nu kan forvente et retsligt efterspil på grund af voldssagen.Hashrygning i skolegården – Absalonsvej, Holbæk
Kl. 17.49 fik politiet en henvendelse om, at flere unge befandt sig i nogle telte, der var opstillet i skolegården, medens de formentlig røg hash. Politiet kørte til stedet og traf tre unge mænd på 19, 20 og 21 år fra Holbæk, som hver især var i besiddelse af et mindre kvantum hash til eget forbrug. På jorden i det telt, hvor de opholdt sig, lå en pose med mange mindre portioner hash i salgsposer. Ingen kendte noget til den fundne hash, hvorfor alle tre blev anholdt som mistænkt for ulovlig besiddelse af hash. Ved den efterfølgende ransagning på deres bopæl fandt politiet hos den 21-årige endnu en pose med mange mindre portioner hash i salgsposer samt en digitalvægt. De to yngste anholdte blev hurtigt løsladt efter afhøring til sagen, som kom til at omhandle fund af i alt 53 salgsposer med hash på i alt knap 62 gram. Den 21-årige blev sigtet for besiddelsen af salgsposerne formentlig med henblik på videresalg og blev løsladt senere på aftenen efter afhøring til sagen. Alle tre kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.Brandundersøgelse – Lyngvænget, Rørvig – Odsherred
Kl. 17.56 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand ved et sommerhus. Det viste sig, at der var tale om et anneks til et sommerhus på Lyngvænget, men branden nåede at sprede sig lidt til nabogrunden på Engvænget, hvor facaden til en garage blev lettere ødelagt af flammerne. Ingen kom til skade ved branden, der menes at være opstået i eller ved annekset ved sommerhuset på Lyngvænget, hvor politiet vil søge efter brandårsagen i enten en kompostbunke eller måske en fejl i de elektriske installationer. Politiet skal derfor undersøge brandstedet nærmere. Ejeren af sommerhuset er underrettet om branden.Unge med pistollignende genstand – Svanetorvet, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 18.33 havde en lokal anmelder bemærket, at flere unge opholdt sig på torvet, og at en af de unge måske var i besiddelse af en pistollignende genstand og måske et andet våben. Politiet rykkede ud til stedet og fik kontakt med fem unge mænd i alderen 14-17 år fra Nykøbing Sj. En 17-årig var i besiddelse af en legetøjspistol, som han havde stået med synligt fremme. Han ønskede ikke længere at være i besiddelse af legetøjspistolen, som politiet fik overdraget. Politiet afsluttede sagen med at køre den 17-årige hjem, så hans værger kunne blive underrettet om det uhensigtsmæssige i hans adfærd i det offentlige rum sammen med de øvrige unge. Ingen blev sigtet for noget i anledning af deres adfærd på torvet.Kørsel i frakendelsestiden / kørsel frem mod rødt lys – Køge Bugt Motorvejen / Mosede Landevej, Karlslunde - Greve
Kl. 19.00 ville færdselspolitiet, der kørte patrulje i en patruljebil med videoudstyr, standse en bilist, der kørte ad Køge Bugt Motorvejen. Bilisten kørte fra motorvejen mod lyskrydset ved Mosede Landevej, men fortsatte trods rødt lys i lyskrydset ud på Mosede Landevej. Der skete dog ikke noget uheld, og af patruljebilens video fremgik det, at bilisten var ca. 150 meter fra stoplinjen, da lyssignalet skiftede til rødt. Bilisten viste sig at være en 20-årig mand fra Brønshøj, som i forvejen var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven, og bilejeren – en 40-årig mand fra Greve – blev efterfølgende sigtet for at have overladt føringen af bilen til en person uden kørekort. Begge kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne er blevet afgjort.Unge taget på fersk gerning under indbrud – Skovbogade, Roskilde
Kl. 20.13 fik politiet oplysninger, at fire unge var i færd med at begå indbrud i en bygning, der blev brugt som museum og til reparation af veterantog. Politiet kørte fra politistationen i Roskilde de få hundrede meter frem til stedet og kunne indenfor foretage anholdelse/tilbageholdelse af fire unge i alderen 13-15 fra hhv. Gadstrup og Roskilde som mistænkte for indbrud, idet de var kravlet ind ad en knust rude. De blev alle taget med til politistationen, hvor de blev afhørt til sagen i overværelse af værger og sociale myndigheder, som politiet havde tilkaldt. To af dem var kun 13 og 14 år gamle, så de kunne på grund af den kriminelle lavalder på 15 år ikke sigtes for noget, men blev også afhørt til sagen. De to 15-årige blev sigtet for indbrud, men alle blev løsladt efter et par timer i politiets varetægt. Alle kan forvente at høre enten fra politiet eller de sociale myndigheder, selv om de troede, at der var tale om en forladt og tom bygning.Forsøg på beluring – Dalgasvej, Køge
Kl. 23.40 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var tilbageholdt som mistænkt for at beluret en pige ind ad vinduerne. Et vidne var bekendt med, at en mand tidligere havde været i området for belure samme pige ind ad vinduerne og var gået udenfor, da han fik oplysninger om, at lureren måske igen var i området. Efter lidt observation fik vidnet kontakt til den mistænkte lurer, som forsøgte at flygte, men forgæves. Politiet kunne derfor kort efter foretage anholdelse af en 52-årig mand fra Køge som mistænkt for beluring / forsøg på blufærdighedskrænkelse. Ved undersøgelse af den anholdtes mobiltelefon fandt politiet indikationer på rigtigheden af mistanken, idet der var fotos gennem rude ind på et værelse med en påklædt pige, som er blevet identificeret og underrettet om sagen. Den 52-årige er fortsat i politiets varetægt, idet politiet i forbindelse med en ransagning af hans bopæl også har beslaglagt IT-udstyr, der skal undersøges nærmere, inden politiet afgør, om han skal løslades eller fremstilles i grundlovsforhør.Mand overfaldet i kolonihave – H/F Hvilen, Roskilde
Kl. 06.05 rykkede politiet sammen med ambulancepersonale ud til haveforeningen, hvor en mand kort forinden var blevet overfaldet og kommet til skade. En 26-årig mand fra Roskilde blev bragt til skadestuen i Køge til behandling for diverse slag og læsioner påført med en eller anden skarp genstand. Politiet afspærrede området i kolonihaven, hvor den 26-årige var fundet og havde færdedes efter overfaldet, for at finde spor efter overfaldet. Den 26-årige ønskede ikke umiddelbart i større omfang at medvirke til opklaring af sagen og omstændighederne i forbindelse med overfaldet, som politiet behandler som en sag om grov vold. En hundepatrulje blev tilkaldt til området for at foretage søgning efter eventuelle spor, ligesom politiet foretog forhøring blandt personer, der opholdt sig i kolonihaven. Herunder traf politiet en 43-årig mand fra Brøndby, som var efterlyst af politiet i forvejen i forbindelse med fremstilling i fogedretten i København. Hvorvidt han har noget med sagen om overfaldet at gøre, vil politiet naturligt undersøge. Onsdag formiddag er politiet fortsat til stede i området for lave undersøgelser i et forsøg på at få klarlagt, hvad der er sket.Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der måtte have oplysninger i sagen om overfaldet på den 26-årige mand. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.