Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Spånnebæk, HolbækKlosterparkvej, Kalundborg
Søndre Molevej, Køge
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Skovvej, GreveDunhammervej, Roskilde
Klosterparkvej, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Østervangshaven, Nykøbing Sj.Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenFærdselsuheld – Solrød Byvej / Tåstrupvej, Solrød Strand
Kl. 06.51 mandag morgen var det sket et færdselsuheld i det lysregulerede vejkryds, så politiet rykkede ud til de to parter, der var impliceret. Det viste sig, at en 25-årig mand fra Greve i en varebil var kørt ad Solrød Byvej mod vest. I krydset havde han til hensigt at fortsætte ligeud ad Solrød Byvej, men stødte i krydset sammen med en personbil ført af en 33-årig kvinde fra Solrød. Hun kørte ad Tåstrupvej mod nord og blev ramt på højre forskærm ved sammenstødet. Efter uheldet blev kvinden indbragt til kontrol på skadestuen i Køge, men var sluppet med diverse knubs. Politiet optog rapport om uheldet på grund af mistanke om, at den ene af parter kan have kørt frem mod rødt lys i lyskrydset. Det lokale redningsberedskab blev tilkaldt til at foretage oprydning i krydset efter uheldet.Humanitær eftersøgning – Gl. Havdrup, Havdrup – Solrød
Kl. 07.08 fik politiet en henvendelse fra pårørende til en 81-årig mand fra Gl. Havdrup, idet han nu var væk fra sin bopæl og ikke var set siden kl. ca. 05.00. De pårørende var bekymrede for hans ve og vil på grund af den savnedes humør og alder, så politiet iværksatte en humanitær eftersøgning. Flere hundepatruljer, helikoptere fra Forsvaret samt dykkere blev tilkaldt til at lede efter den savnede, som frygtedes at have bevæget sig ud i et større, uvejsomt område med bevoksninger og søer/vandhuller ikke så langt fra hans bopæl. Eftersøgningen endte lykkeligt, idet den savnede kl. ca. 14.15 blev fundet i lokalområdet i efter omstændighederne god behold. For en sikkerheds skyld blev en ambulance tilkaldt, så den 81-årige kunne blive kørt til kontrol på skadestuen. De pårørende blev straks underrettet, og politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen.Eftersøgt person fundet – Østertorp, Herfølge - Køge
Kl. 13.18 henvendte en narkohundepatrulje sig på en adresse, hvor der ifølge de officielle registre ikke skulle bo nogen, men hvor der ifølge oplysninger til politiet opholdt sig personer, der kunne mistænkes for narkosalg. En 30-årig kvinde åbnede døren og bedyrede, at der hverken blev solgt eller opbevaret narko på stedet. Ved den efterfølgende ransagning af adressen fandt politiet heller ikke noget narkotika, men derimod en 44-årig mand fra Tureby, som forsøgte at gemme sig bag en seng, samt et samuraisværd og en dolk. Manden blev ophidset og kort efter frihedsberøvet, idet han viste sig at være eftersøgt af politiet til afsoning af en frihedsstraf, som han var udeblevet fra. Efter at den 44-årige var blevet sigtet og afhørt i anledning af overtrædelserne af våbenloven, afleverede politiet ham i et arresthus til afsoning af 60 dages fængsel. Han vil senere høre nærmere fra politiet i anledning af de nye sigtelser mod ham.Ukrudtsbrænder startede brand – Solsikkevej, Jyllinge – Roskilde
Kl. 13.47 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en mindre brand i et skur på en privat adresse. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der havde nået for forrette mindre skader på beklædningen og isoleringen i skuret. Årsagen til branden skal formentlig søges i en 30-årig kvindes brug af en ukrudtsbrænder, som hun kort forinden brandens opståen havde brugt meget tæt på skuret. Politiet har nu optaget rapport om branden for at kunne afgøre, om kvinden har udvist den fornødne forsigtighed i forbindelse med brugen af ukrudtsbrænderen.Uro og uorden ved shelter – Hårlev Mark, Hårlev – Stevns
Kl. 19.02 fik politiet en anmeldelse om, at nogle unge, der opholdt sig ved et shelterområde, måske var ved at ødelægge shelteret og bruge træet som brænde til et bål. Da patruljen nåede frem til shelterområdet, traf politiet 10 teenagere fra hhv. Køge, Hårlev, Store-Heddinge, Fakse og Rønnede. De havde ikke ødelagt shelteret, men samlet visne grene mv. fra skoven sammen som brænde til bålet. Under ophold på stedet fandt en pose med 10 gram hash i. Ingen ville vedkende sig ejerskabet af hashen, så politiet medtog hashen som hittegods til senere destruktion. Tre blev kontrolleret nærmere, men ikke fundet i besiddelse af stoffer.Brandundersøgelse – Dr. Margrethesvej, Reersø Ornum, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 19.39 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et sommerhus, der ifølge naboer havde stået ubenyttet hen gennem flere år. Branden blev opdaget af turister, som via en nærliggende beboer fik slået alarm. Brandvæsnets røgdykkere konstaterede, at der ikke var nogen personer til stede og dermed i fare i det brændende sommerhus, som trods brandvæsnets indsats stort set nedbrændte. Politiet skal undersøge brandstedet nærmere, idet der ikke umiddelbart findes nogen naturlig forklaring på, hvordan branden i sommerhuset kan være opstået.Færdselsuheld – fører flygtet - Nørre Alle / Holbækvej, Kalundborg
Kl. 20.37 fik politiet flere henvendelser om en bil, der var forulykket på en tankstation på hjørnet af Nørre Alle / Holbæk. Ved politiets ankomst til tankstationens område kunne politiet konstatere, at der ikke var nogen personer til stede ved den forulykkede bil. Der var heller ingen indikationer på, at nogen var kommet til skade. En sort personbil havde påkørt et skilt og til sidst støvsugerstationen inde på tankstationens område. Den forulykkede bil ejes af en 28-årig mand fra Høng, men hvorvidt han har været fører af bilen vides ikke. Politiet inddrog bilens nummerplader, fordi den lovpligtige ansvarsforsikring for bilen ikke var blevet betalt, så bilen var efterlyst herfor. Ved afhøring af vidner mv. blev det klarlagt, at føreren af bilen formentlig havde kørt med høj hastighed ad Nørre Alle mod syd, da han af ukendte årsager havde bremset kraftigt op, så føreren mistede kontrollen over bilen. Der var skridspor på vejen, som førte i retning mod det påkørte skilt ved tankstationen. Kort efter uheldet blev føreren og en passager fra den forulykkede bil samlet op af en rød personbil, der kørte derfra i ukendt retning. Politiet har optaget rapport om uheldet i et forsøg på at få identificeret føreren af bilen på uheldstidspunktet.Politiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket den sorte personbil køre rundt i Kalundborg, herunder ad Nørre Alle, ligesom politiet også gerne vil have oplysninger om den røde personbil og brugeren af den. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Mænd med skydevåben kravlet over hegn – Finsings Plads, Holbæk
Kl. 21.04 fik politiet en henvendelse fra en mand, der havde set to andre mænd først kaste skydevåben over et hegn og dernæst selv kravle over hegnet rundt om en opmagasineringsplads med jord og grus bag Filmbyen. Politiet kørte til området og fandt først to luftgeværer med tilhørende hagl og traf efterfølgende to mænd på 19 og 47 år fra Holbæk. De havde ikke noget at gøre på området, så politiet sigtede dem for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om husfredskrænkelse samt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, inden de blev bortvist fra området. Senere kan de nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne mod dem.
Vold – Ditlevshøj, Høm, Ringsted
Kl. 22.14 foretog politiet anholdelse af en 57-årig kvinde fra Ringsted, som blev sigtet for vold mod en 27-årig kvinde fra Vallensbæk tidligere på eftermiddagen efter en fysisk kontrovers mellem parterne på Ditlevshøj. Her trak den 27-årige og en anden kvinde to heste med ryttere på ad vejen, da en bil passerede dem med højere hastighed end skønnet forsvarligt af de to hestetrækkende kvinder. Lidt længere fremme ad vejen så de så en kvinde stå afventede midt på vejen og udstyret med en saks. Der opstod nu håndgemæng mellem kvinden og den 27-årige, der herunder blev ramt i hovedet af et slag og fik en rift på den ene hånd af saksen. Kvinden, som de to hestetrækkere havde genkendt som fører af den passerende bil, forsøgte nu at klippe noget af den ene hests hale, inden hun herefter forsvandt ind i et nærliggende hus. Politiet fandt frem til kvinden, der blev sigtet for vold og afhørt til sagen, inden hun blev løsladt. Den sigtede kvinde havde en modsatrettet opfattelse af hændelsesforløbet, som politiet nu forsøger at få klarlagt i detaljer, inden anklagemyndigheden senere skal tage stilling til, hvordan sagen skal afgøres.