Nærberedskabet fra Kalundborg håndterer støjende crosserkørsel i Jerslev

dato

Nærberedskabet fra Kalundborg har i weekenden arbejdet videre med en sag om støjende crosserkørsel i Jerslev og Ubby. Ukendte personer blev observeret kørende rundt på to crossere uden nummerplader i området.

Ved hjælp af deres lokalkendskab rettede de lokale betjente henvendelse på en adresse i Jerslev, hvor beboeren erkendte at eje to crossere, der passede på beskrivelsen. Beboeren fastholdt dog, at han alene havde kørt rundt på nogle marker med de to maskiner.

Politiet tog en snak med manden om sandsynligheden for, at der skulle være yderligere to crossmaskiner med samme udseende, og vejledte ham om konsekvenserne ved at køre galt på et uindregistreret og uforsikret køretøj. Manden tog vejledningen til efterretning.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Mest læste artikler