BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du kan køre truck, er lidt af en gør-det-selv-mand/-kvinde og har lyst til at være en del af vores team, hvor vi går op i vores arbejde og hjælper hinanden, så læs med her!
Jobbeskrivelse
Har du mod på at prøve kræfter med lidt af hvert, og har du hvad der skal til for at indgå i et team, hvor sikkerhed og samarbejde er afgørende?
Det er ikke så vigtigt hvilken baggrund du kommer fra, vi sørger for at du bliver oplært/uddannet i dine arbejdsopgaver!
Det er langt vigtigere at du har erfaring med at bruge hænderne, måske kan du li’ at rode med maskine eller pumper, eller måske har du en håndværkerbaggrund.
Sikkerhed på pladsen er yderst vigtigt for os alle, derfor tager vi hånd om hinanden, hvilket både afspejler sig i vores professionelle samarbejde og når vi er sociale i pauser og efter arbejdstid
Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter både faglighed og trivsel højt. Vi kommer alle med vidt forskellig baggrund, men fælles for alle er at vi tager vores arbejde seriøst og samtidig støtter hinanden, både i og uden for arbejdstid.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Læsning og losning af lastbiler.
- Overvågning af maskiner under drift.
- Udføre og hjælpe til ved omstillinger på maskinen, når der skiftes til et andet produkt.
- Udførelse af kontrolmålinger.
Optimalt har du:
- Truckcertifikat.
- Proceserfaring, evt. Industrioperatør- eller procesuddannelse.
- Erfaring med lagerlogistik.
- Evt. en håndværkerbaggrund.
Desuden vil det være en fordel hvis du:
- Har erfaring med CO2-svejsning.
- Har ADR-bevis.
- Har en god portion humoristisk sans.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til carreer@alumichem.com.
Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte
Jesper Vigsø, Operation Manager på tlf: +45 29 62 50 79.
Om Alumichem
Alumichem er en førende nordisk producent af funktionelle aluminater, miljøkemi og konstruerede systemløsninger – og vi betjener kunder over hele verden.
Vores produkter bruges i en lang række applikationer og industrielle processer fra vandbehandling og miljøvenlig afisning til batteriteknologi, der driver fremtiden for kulstoffri transport.
Alumichem har hovedkontor i Birkerød, Danmark, vi har egen produktion i Kalundborg og salgskontorer i Belgien, Ghana og Vancouver, Canada.
Vi har implementeret projekter i Danmark, Norge, Sverige, Canada, Mexico, Ghana, og vi arbejder på mange flere internationale muligheder.
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling
Alumichem yder et unikt bidrag til flere af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Vi forbedrer livskvaliteten, redder liv og forebygger dødsfald og sygdomme ved at fjerne farlige kemikalier i vandet omkring os. Vi forbedrer vandkvaliteten ved at udvikle bæredygtige kemikalier og nye vandrensningsteknologier til spildevandsbehandling. Vi skaber moderne teknologier til en cirkulær brug af vand, hvor vi genbruger vand i renseprocessen. Vi forbedrer et bæredygtigt havmiljø og skaber oceaner uden ikke-biologisk nedbrydelige elementer. Hos Alumichem samarbejder vi på internationalt plan med partnere, og vi samarbejder med kendte universiteter verden over.
I alt bidrager vi til 7 af FN’s bæredygtige udviklingsmål, du kan læse hele vores rapport her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Alumichem A/S, Elise Sørensens Vej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974350