Overstyrmand til Sejerøfærgen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

I forbindelse med en modernisering af færgedriften på Sejerøbugtens færger søger vi følgende:

  • Overstyrmand til Sejerøfærgen i en fuldtidsstilling, som vil indgå i den faste besætning.
  • Overstyrmand til Sejerøfærgen som fast afløser (evt. deltid) med mulighed for afløsning på Nekseløfærgen.

Jobbet som overstyrmand på Sejerøfærgen er kendetegnet ved, at arbejdet foregår på en hyggelig færge med en uhøjtidelig omgangstone. Her får du også mulighed for at være med til at sætte den fremtidige kurs for færgen, og dermed få dine kompetencer i spil. Tørnen består af døgnvagter, hvor man møder ind til middagstid og afmønstre til middagstid den følgende dag.

Arbejdsopgaver kan flg. nævnes:

  • Håndtering af lastning og losning af biler og gods.
  • Håndtering af overfarten i samarbejde med skibsføreren.
  • Manøvrering af
  • Forestå administrativt arbejde og planlægning af vedligeholdelse
  • Udøve god kundeservice.

Sejerøfærgen er hjemhørende på Sejerø, hvor færgen også overnatter. Der er kamre på Færgen hvor besætningen har mulighed for at overnatte.

Din profil

Som overstyrmand har man den daglige ledelse for skibsassisterne, og derfor er det vigtig at du besidder gode lederegenskaber og kan lide at drive fastsatte processer for at opnå de ønskede mål. Du skal kunne lide at have en god kundekontakt, og skabe resultater i samarbejde med dine kollegaer.

Vi forventer, at du som minimum besidder flg. Certifikater:

  • Sønæringsbevis som styrmand af 3. grad (Det er en fordel med sætteskipper bevis)
  • Brandleder og røgdykker
  • Gyldigt sundhedsbevis (Blå Bog).
  • Passagerkurser § 5-6-7
  • ROC
  • Sygedomsbehandler C+P

Det vil være et plus hvis du har:

  • Passagerkurser § 5-6-7
  • Farlig gods certifikat.
  • Erfaring i sejlads med passagerer.
  • IT kyndig med kendskab til MARAD og Docontrol.

Derfor skal du vælge os

Vi står i en omstillingsproces hvor du kan få stor indflydelse på den fremtidige drift og mulighed for involvering i et kommende standardfærgeprojekt, Vi bygger på værdier hvor den enkelte medarbejder skal føle sig set, hørt og involveret.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastlægges i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Begge stillinger er faste stillinger, som ønskes besat hurtigst muligt. Vi afholder derfor samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil høre nærmere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte overfartsleder Jesper B. Rasmussen på jjbr@kalundborg.dk eller +45 20236336.

Ansøgning

Ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter sendes via ansøgningslinket i dette stillingsopslag. Noter gerne hvilken stilling der kunne have din interesse.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2023.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy42NzkxNS4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893192

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet