BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Overtandlæge med ledelseserfaring søges
I Kalundborg Kommune søger vi en dygtig og engageret tandlæge med ledelseserfaring, som har lyst til at indgå i et spændende samarbejde med nuværende overtandlæge og Tandplejens ledelsesteam om ledelsesopgaverne i Tandplejen.
Da nuværende overtandlæge fortsat vil varetage en del af overtandlægeopgaverne, er der tale om en deltidsstilling på 21-24 timer pr. uge.
Vi søger en overtandlæge med overblik og struktur, som i samarbejde med Tandplejens ledelsesteam kan fortsætte og forny den gode indsats, der allerede er sat i gang på vores to tandklinikker i Høng og Kalundborg. Vi søger dig, som er en dygtig administrator med styr på driften og fokus på kerneopgaven. Du har overblik og vilje, og du kan vise og skabe retning for hele enheden.
Vi søger dig, der som person og leder er robust og velafbalanceret. Du er en god kommunikator og mestrer det relationelle i såvel egen enhed som i hele organisationen.
Vi søger en leder, der brænder for tandplejeområdet og med handlekraft har mod til at gå nye veje, når det kræves. Du er loyal, struktureret og har gode organisatoriske evner med stor forståelse for samspillet med forvaltningen og det politiske niveau.
Din profil
Vi søger en overtandlæge, der har ledelseserfaring og som er bevidst om ledelsesopgaven i en politisk styret organisation.
Du har
- et skarpt blik for medarbejdernes motivation og trivsel, og du arbejder systematisk for at skabe rum for faglig dialog og styrke trivsel og samarbejde i hele enheden
- evner til at balancere mellem forankring og fornyelse på et område med et konstant behov for udvikling
- handlekraft og udøver tydelig og værdiskabende ledelse
- hjertet på rette sted og humor, som gør dig i stand til at lede med et glimt i øjet
- visionær og udviklingsorienteret tankegang og dermed et godt blik for områdets udviklingsmuligheder
- ledelseserfaring indenfor området og en relevant lederuddannelse evt. på PD-niveau.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende deltidsstilling som overtandlæge i en velfungerende enhed og organisation, men også i en del af sundhedsområdet, hvor der til stadighed kan og skal videreudvikles. Du vil udover din rolle i Tandplejens ledelsesteam også blive en del af et stort og velfungerende ledernetværk i Kalundborg Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Henvendelse kan rettes til Direktør Søren Ole Sørensen, telefon 24 25 42 70 eller Overtandlæge Vibeke Lorentsen, telefon 30 63 61 02.
Ansøgning
Ansøgning uploades via nedenstående link.
Ansøgningsfrist tirsdag den 14. november 2023.
Senest torsdag den 16. november 2023 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til samtale. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
Samtaler afholdes onsdag den 22. november 2023.
Ansøgeren forventes at tiltræde stillingen den 1. januar 2024.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-24 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939926