BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel for børn og unge med synsnedsættelse, deres forældre og for fagprofessionelle der arbejder med målgruppen? Motiveres du af stærke faglige fællesskaber og et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og stor fleksibilitet? Vil du gerne have nogle af Danmarks dygtigste og mest dedikerede specialister som kollegaer? Så er du måske vores nye kollega. Vi sørger for oplæring og videreuddannelse.
Synscenter Refsnæs søger en synskonsulent til tværprofessionel indsats for børn og unge, der har synsnedsættelse eller er blinde. Vi søger en selvstændig og dedikeret kollega med specialpædagogisk baggrund.
Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn med synsnedsættelse, deres familier og pårørende. Vi supplerer og understøtter dermed kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering. Vi benytter ICF og ”De Udvidede Læringsmål” (DUL) som forståelsesramme. Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver. Du skal bidrage med udredning og rådgivning af børn med synsnedsættelse - individuelt og i gruppeforløb. Desuden specialrådgivning og vejledning til de pårørende og professionelle, der er omkring barnet i hverdagen. Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets nærområde i hele landet.
Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen. Her arbejder synskonsulenter med specialpædagogisk og lærerfaglig baggrund, psykologer, ergoterapeuter, videnskonsulenter og grafikere. Specialrådgivningen er organiseret i fire teams; Skoleteam, Småbørnsteam, Multi- team og materialeteam. Denne stilling er organisatorisk placeret i Multi-teamet, der primært varetager opgaver i relation til børn og unge i målgruppen der udover synsnedsættelse har yderligere funktionsnedsættelser.
Der er i specialrådgivningen et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af de fire teams.
Der er mulighed for god fleksibilitet i tilrettelæggelse af eget arbejde. Endelig opgavevaretagelse tilrettelægges og aftales med afsæt i erfaring og faglighed.
- Rådgivning og vejledning af forældre og fagpersonale – såvel individuelt som i grupper
- Bidrage målrettet med vejledende specialrådgivning og udredning.
- Understøtte læring, trivsel, og udvikling gennem formidling og specialpædagogisk bistand til børnene og deres voksne
- Observation og afprøvning i hjem, institution, skole og på Synscenter Refsnæs
- Rådgive om brug af belysning, lyd og optiske løsninger
- Rådgive om IKT og brugen af teknologi som kompensation for funktionsnedsættelsen og som afsæt for oplevelse, læring og dannelse
- Samtaler og rapporter med handleforslag
- Understøtte trivsel, læring og udvikling gennem leg, fysisk aktivitet og stimulering af synet
- Præcis dokumentation i skrift, billeder, video
- Vidensudvikle og skabe resultater sammen med borgeren og med fagprofessionelle
Året byder på en mangfoldighed af opgaver, fx en årlig sommerskole, kurser i regionerne/kommunerne og synsfaglige udviklingsprojekter.
Personprofil- Interesse for hvad det vil sige, at børns synsfunktion er nedsat
- Interesse for at arbejde med børn og unge med synsnedsættelse.
- Evne til relationsarbejde, også når samtalen er svær og flere synspunkter er i spil
- God til at formidle viden og erfaring til familien, familiens netværk og de fagprofessionelle omkring barnet
- Villig til at yde landsdækkende indsats i børnenes nærmiljø
Vi sørger for oplæring
Det er en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til synsnedsættelse og hvad den betyder for indlæring. Vi tilrettelægger kompetenceforløb på synsområdet, med blandt andet tekniske og optiske hjælpemidler. Vi tilbyder synsfaglig uddannelse på diplomniveau samt interne uddannelsesmoduler i synsfaglige temaer.
Vi tilbyderVi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst med Danske Regioner og med mulighed for at arbejde hjemmefra, efter aftale med nærmeste leder. IT-udstyrspakke bestående af bærbar pc, tablet, mobiltelefon og i øvrigt efter behov.
Stillingen indbefatter også rejseaktivitet i forbindelse med rådgivning og kursusaktivitet i hele landet. Det vil derfor være en fordel, men ikke et krav at have egen bil til rådighed. Kørsel i egen bil takseres i henhold til Region Sjællands gældende retningslinjer.
Adgang til synscentrets svømmehal, gymnastiksal og motionsfaciliteter.
Ansøgningsfrist 17.12.2023
Samtaler 19.12.2023.
Ansættelse 01.02.2024
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949699