Pædagog til børnehaven Nordlyset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Børnehaven Nordlyset søger pr. 1. januar 2024 en fagligt dygtig pædagog, der vil være med til at skabe en spændende og tryg hverdag for alle børn i Nordlyset. Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Arbejdstiden vil primært være i tidsrummet kl. 06.30 - 17.00 med et aftenmøde pr. måned.

Nordlyset er en del af dagtilbudsområde Syd, som består af ni børnehuse og en dagplejegruppe. I område Syd er vi optaget af at skabe gode læringsmiljøer, hvor børn og medarbejdere trives, og hvor nysgerrighed, leg og glæde præger hverdagen.

Børnehaven Nordlyset er en lille børnehave beliggende i landsbyen Reerslev i Kalundborg kommune. Vi er normeret til 40 børn, hvoraf de 4 pladser er til småbørn i alderen 2,6 - 3 år. Desuden er vi gæstehus for områdets dagplejebørn. Vi har gode fysiske rammer både inden- og udendørs, og vi gør meget brug af faciliteterne i nærområdet.

Vi arbejder ud fra et inkluderende perspektiv, hvor vi vægter højt, at det enkelte barn trives socialt. Vi ser på barnets nærmeste udviklingszone og tager udgangspunkt derfra på en støttende måde. Vores udgangspunkt er, at vi som voksne skal skabe en kontekst, så barnet kan trives og udvikles, og dette gør vi på en respekt- og omsorgsfuld måde.

I vores daglige pædagogik arbejder vi ud fra de styrkede læreplaner i mindre børnegrupper, hvor vi tager udgangspunkt i et stimulerende pædagogisk miljø og i tanken om, at børns dagligdag skal være fuld af leg/ læring/trivsel og ikke mindst være en sjov dagligdag.

Vi kan tilbyde:

  • Et stærkt fagligt miljø, hvor vi bestræber os på at skabe en tryg og tydelig kollegialitetskultur.
  • Et sted, hvor der er plads til nye initiativer, nye ideer og udvikling.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring, såsom kurser og temadage.
  • Vi tilbyder en spændende arbejdsdag, hvor du kan være med til at skabe en tryg og aktiv hverdag for en lille børnegruppe.

Vi forventer:

  • At du er anerkendende og nærværende i din relation til børn og voksne.
  • At du er engageret, udviser arbejdsglæde og kan arbejde selvstændigt og har lyst og gå på mod.
  • At du er fleksibel, hjælpsom, omstillingsparat og trives i en hverdag med højt tempo og mange opgaver.
  • At du er en holdspiller og spiller din leder og kollegaer gode.
  • At du har blik for børneperspektivet og kan følge barnets spor.
  • At du kan initiere og indgå i lege med børnene.
  • At du er villig til at arbejde med egen personlig udvikling og kan reflektere over egen praksis.
  • At du har gode kommunikative evner, såvel mundtlige som skriftlige, og at du er vant til at arbejde med IT redskaber.

Vi ønsker:

  • Kompetencer indenfor områder som natur, musik, kreativ og bevægelse.
  • En person der er funderet godt i egne tanker og ståsted.
  • Et menneske der både kan være sprudlende og impulsiv, men også eftertænksom i tale og handlinger.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen.

Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

 

Hvis du vil vide mere

Pædagogisk afdelingsleder Pernille Bilsteen kan træffes pr. telefon 20 13 30 33 / 24 62 30 12.

Vi henviser ligeledes til vores hjemmeside:
Børnehaven Nordlyset (aula.dk)

 

Ansøgning

Ansøgning, cv samt andre relevante bilag fremsendes via nedenstående links.

Ansøgningsfrist er den 19. november 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 47.

 

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet