BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvad søger vi
Samala Care søger deltidssansat på pt. ca. 20-25 timer pr. uge til vores kollegie i Sorø, til arbejdet med sårbare unge/voksne.
Vores hovedfokus er den enkeltes behov og altid at møde mennesket der hvor de er, med den støtte de har brug for. Vi sætter en ære i at være nærværende, nysgerrige, professionelle og respektfulde i relationsarbejdet med de unge.
Hvem er vi
Afdelingen i Sorø kollegiet består af pt. 6 unge mennesker, som bor i 1-vær. lejligheder på matriklen. Herudover har vi et hyggeligt fælleshus og gårdmiljø. Kollegiet ligger ca. 2 km fra Sorø centrum, 3,5 km til Sorø station. Der går bus lige til døren mod Slagelse, Ringsted og Sorø, samt 2 km til større indkøbsmuligheder. De unge visiteres via kommunen med udgangspunkt i de støttebehov den enkelte måtte have. Støtten visiteres under SEL §85, § 52 eller § 76.
Vi er et lille team (2 fuldtidsansatte, 1 deltidsansat og 2 faste nattevagter). På kollegiet i Sorø er her højt til loftet, og alle brænder for det de laver. Det at gøre en forskel for de unge/voksne og se dem udvikle sig med vores støtte, er det der gør at vi går på arbejde. Få arbejdsdage er ens. Vi prøver at planlægge os ud af meget, men ofte ender dagen med at have være helt anderledes end først tænkt.
Hvad kan vi tilbyde
Det vi kan tilbyde er, en arbejdsplads med høj faglighed, og
- et arbejde, hvor opgaven er i centrum,
- en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du er med til at sætte præg på retningen og dagligdage,
- en arbejdsplads, hvor vi uddelegerer ansvar og opgaver, og bevidst bruger hinandens kompetencer,
- en arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse og et godt arbejdsmiljø,
- en kompetent, og faglig stolt personalegruppe, med stor fokus på dialog og fælles løsninger,
- gruppesupervision,
- indflydelse på egen arbejdstid. Forvent 1-2 aftener om ugen til kl. 19/21 og hver 3. weekend lør/søn.
Vi søger deltidsansat med tiltrædelse snarest.
Målgruppen
Er unge mellem 15 til 23 år, der enten på baggrund af opvækst, eller på grund af diagnoser (ADHD, autisme, borderline mv.) endnu ikke er klar til at bo i egen bolig, uden støtte. Omfanget af støtten kan variere fra massivt til mindre.
De unge/voksne, der bliver visiteret til os, fra kommunen har meget forskellige støttebehov, men det kan bl.a. være:
- ADL træning (i større eller mindre omfang).
- Støtte til lægebesøg, forløb i psykiatrien, møder på jobcenteret, kommunen, skolen etc.
- Behandlings- og pædagogfaglige indsatser.
- Kontinuerlige trivsels- og udviklingssamtaler.
- Støtte til daglig struktur og planlægning.
- Støtte til at forstår breve, indkaldelser mv. og evt. støtte til at svare og/eller handle på disse.
- Støtte til økonomiforståelse, budget, betaling af regninger etc.
Udover den individuelle indsats og støtte, tilbyder vi personalestøttet fællestid, hvor vi bl. andet har fællesspisning 3 dage pr. uge, træning, gåture, spil, krea og lign.
Vi søger en kollega der:
- Er uddannet pædagog, el. i gang med udd. Evt. anden relevant socialfaglig baggrund eller stor erfaring fra området.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret, og trives i en hverdag med masser af frithed, tillid og egetansvar.
- Hviler i sig selv, og er bevidst om den professionelle rolle i vores arbejde.
- Kan, indgå i et mindre team, hvor vi giver plads til hinanden, er gensidige fleksible og "tager over" for hinanden, ved behov - det giver nemlig trivsel, og understøtter et godt arbejdsmiljø.
- Har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang.
- Har erfaring med unge med udviklings- og/eller personlighedsforstyrrelser, eller brænder for at få det.
- Er vedholdende i relationen, tager ansvar samt er nysgerrig på "hvad er det vi ikke ser" ; når det vi gør, ikke virker.
- Har et stort overskud, mentalt såvel som fysisk
- Har erfaring og stærk til skriftlig dokumentation.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores lille gruppe af dedikerede, glade og iderige mennesker, som brænder for det vi laver og som gerne går den ekstra mil for at gøre en forskel for vores beboere.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Bech Willumsen på lowi@samala.dk
Ansøgningsfrist og samtaler:
Send din ansøgning hurtigst muligt, vi vil løbende afholde samtaler.
Se mere på vores ansøgersite: https://samala.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fe04adf9)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Samala Care ApS, Fr. Andersensvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005282