Pædagog til Vuggestuen Toppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vuggestuen Toppen søger pr. 1. oktober 2023, eller snarest derefter, en pædagog med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer.

Kom og bliv en del af vores professionelle arbejdsfællesskab hvor vi sætter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse højest på dagsordenen.

Vores vuggestue er en del af Dagtilbudsområde Nord og er en institution for børn i alderen 0-3 år. Vi har 5 stuer med 11 til 12 børn på hver.

Vores vuggestue ligger tæt på by, skov og strand. Hos os vil du have mulighed for at arbejde med børn fra mange kulturer og mange samfundslag. Vi nyder byens mange muligheder og har et godt samarbejde med områdets andre institutioner og erhverv.

Hos os er børnene omdrejningspunktet og vi arbejder i små læringsgrupper ud fra den nye styrkede læreplan.

Vi ønsker en kollega som kan bidrage til vores arbejdsfællesskab, med erfaring fra og viden om børns udvikling og læring i vuggestuealderen. Vi er godt i gang med at udvikle et arbejdsfællesskab som bygger på faglighed, refleksion, observation og feedback med udgangspunkt i praksis og vores børns hverdag. Vi ønsker en kollega som kan bidrage ind i denne udvikling med lyst og åbenhed og med børnenes udbytte for øje.

Vi har valgt at være nysgerrig på hvordan vi kan styrke vores forældresamarbejde både mens deres barn går hos os, men også inden barnet starter. Vi tilbyder derfor hjemmebesøg inden barnet starter, for at skabe rum og plads til at høre om familien og lære dem og deres barn bedre at kende, inden en ny og spændende tid i vuggestuen starter.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med udviklingsmuligheder og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det pædagogiske indhold. Her er højt til loftet og kollegaer med god humor.

Timetallet er fleksibelt og ligger et sted mellem 30-37 timer. Du kan angive hvilket antal timer, du ønsker dig.

Ring gerne og aftal et besøg hos vores leder Signe. Så har du mulighed for at se og høre mere om vores vuggestue og vores arbejdsfællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

Yderligere oplysninger:

Pædagogisk afdelingsleder Signe Kristensen 23 29 66 96 eller på mail sila@kalundborg.dk

Ansøgningsfrist: Senest 23. august 2023

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 28. august 2023.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy44NTIwMC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886942

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet