Pædagoger til Idrætsinstitutionen Aktivarius

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

2 Ledige stillinger i Idrætsinstitutionen Aktivarius

Pædagogstilling i vores vuggestue på 32-37 timer/uge (efter aftale) fra 1/9 (eller før hvis muligt) og foreløbigt for 2 år med mulighed for forlængelse. Stillingen er dækket af puljemidler (der bevilges for 2-3 år, med mulighed for forlængelse)

Barselsvikariat (her ansættes både uddannet pædagoger og medhjælpere) fra 1. oktober 2023 på 32 timer/uge i vores børnehavegruppe.

Om jobbet

Børnehaven er normeret til 52 børnehavebørn fordelt på 3 stuer:

Sprællemandsstuen: 18-22 børn + 4 voksne

Vejrmøllestuen: 18-22 børn + 4 voksne (det er her vi søger en barselsvikar)

Flikflakstuen: 13 børn + 2 voksne

Vuggestuen er normeret til 26 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer:

Kæphestestuen: 8-10 børn + 3 voksne (det er her vi søger en ny pædagog)

Kolbøttestuen: 8-10 børn + 3 voksne

Storegruppestuen: 7-8 børn + 2 voksne

Din profil

Vi forventer:

  • Du brænder for leg og bevægelse
  • Du trives med udfordringer og kan jonglere med mange bolde i luften
  • Du er teamplayer og kan samarbejde på flere niveauer
  • Du må gerne kende til den Styrkede pædagogiske læreplan, men ingen betingelse
  • Du må gerne kende til sprogtrappen og skema til handling, men ingen betingelse
  • Du har pædagoguddannelsen eller pædagogisk assistent uddannelsen

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

En personalegruppe, der ikke er idrætsfanatiske - men hvor mange af os dyrker idræt og motion med henblik på det sunde voksenliv - og gerne vil give dette budskab videre til børnegruppen. Det handler om alt fra håndbold, ridning, løb, gymnastik og dans. Aldersfordelingen hos er fra 20 - +60 år. Og vi er super søde, og gode til at tage imod nye ansatte. Lige nu er vi 22 ansatte i huset (fordelt på midlertidige og faste ansættelser)

  • Mulighed for at være praktikvejleder
  • Et miljø bygget op omkring det anerkendende menneskesyn og særlig god normering.
  • Et område med god økonomi

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst. Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen.

Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

Hvis du vil vide mere

Book tid til et evt. besøg i institutionen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk afdelingsleder Claus Dueholm på tlf.nr. 29 13 15 70

Ansøgning

Stillingerne ønskes besat hhv. d. 1. september (stillingen i vuggestuen) og 1. oktober (barselsvikariatet)

Skriftlig ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via nedenstående digitale link så vi har den senest den 18. august 2023 kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og de sidste samtaler afholdes i uge 34.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy4zODIxOC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856964

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet