BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vil du være med til at skabe og forme både dit job og vores strukturer og processerne i afdelingerne i et køkken i vækst? Og vil du som leder bidrage til det gode arbejdsmiljø i køkkenet, der arbejder med skøn mad og bæredygtighed?
Velkommen til et lokalt køkken i forandring
Madservice Kalundborg er et køkken med ca. 27 ansatte bestående af ernæringsassistenter, kokke, elever og husassistenter. Vi favner bredt da vi producerer hverdagsmad af høj kvalitet til 1000 borgere, flest ældre men også yngre. Vi tilbereder dagligt mad, som pakkes og transporteres ud til borgerne på køl 1. gang ugentligt. Derudover levere vi også til kommunens plejecentre, hvoraf vi har driften af 2 plejecenterkøkkener samt voksen-specialområdet og dagtilbud.
Vi arbejder målrettet med økologi og bæredygtighed og vi har 40 % økologisk.
Og samtidig, er vi i fuld gang med at se tingene i nyt lys, med opstart af helt nyt It-system og en helt ny tilbygning som ibrugtages i marts 2024.
Som teamleder på Madservice, vil du komme til at arbejde med
- produktionsledelse,
- indkøb af råvarer,
- tilsmagning og udvikling,
- menuplanlægning,
- tilberedning af mad
- kostsystemet Anova
Med din diplomatiske sans, bliver du ikke helt slået ud, hvis du indimellem møder lidt udfordringer, når du er med til at drive bæredygtighedsagendaen og implementering af nye arbejdsmåder. Samtidig er du en inkluderende og lyttende leder, der evner at motivere og engagere dine medarbejdere.
Vi lægger stor vægt på at, du har overblik, er detaljeorienteret og kan skabe struktur i dine opgaver. Du har dokumenteret ledererfaring fra tidligere jobs, er uddannet økonoma, professionsbachelor i sundhed og ernæring, kok eller lign.
Du skal have kendskab til hygiejne og egenkontrol, så vi sikrer os at kravene overholdes. Samt sikrer korrekt og hensigtsmæssig kostfremstilling i henhold til udarbejdede opskrifter og metodebeskrivelser. Og løbende holde dig orienteret i forhold til de Nationale retningslinjer, så vi følger dem i forhold til ernæringen.
Du deltager i netværksmøder og kurser for at sikre en fortsat udvikling af kostforplejningen, både kommunalt og eksternt. Medvirke ved uddannelsen af elever i forhold gældende cirkulære og bekendtgørelser. Samt efteruddannelse af ansatte på Madservice.
Din profil
Generet forventer vi, at du
- Er engageret madkyndig leder
- Er en god teamplayer
- Brænder for mad og sætter barren højt og finder energi i dette
- Er innovativ, nytænkende og har lyst til at være med til fortsat at udvikle vores menuer og produkter
- Er i stand til at sætte dig ind i brugernes behov og efterleve dette
Derfor skal du vælge os
Vi er ambitiøse, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe god og velsmagende mad til alle vores borgere i Kalundborg Kommune. Derfor laves det meste af vores mad helt fra bunden. Vi vil gå langt, for borgerne i Kalundborg Kommune, som er vores store kerneopgave, derfor er maden en opgave vi kontinuerligt arbejder innovativ med, hvor vi udvikler på nye kostformer og trends indenfor ældremad.
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der er et godt arbejdsmiljø, uformel stemning og hvor der er højt til loftet, med plads til en masse grin. Vi er gode til at sparre med hinanden fagligt. Her vil du også samarbejde tæt med lederen af Madservice, administrationen, mad og måltidskoordinatoren, samt alle i køkkenet.
Vi er en røgfri arbejdsplads og det er derfor ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1/1-2024.
Der er fri i weekender og helligdage og køkkenet er åbent kl. 6-16 i hverdagene, med mulighed for fleksibilitet i tiderne.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi afholder samtaler løbende.
Hvis du vil vide mere
Har du flere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Madservice Helle Schmidt på tlf. 59534104/24401156.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939571