Psykolog til den nationale specialrådgivning ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, deres forældre og for fagprofessionelle der arbejder med målgruppen? Motiveres du af stærke faglige fællesskaber og et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og stor fleksibilitet? Vil du gerne have nogle af Danmarks dygtigste og mest dedikerede specialister som kollegaer? Så er du måske vores nye kollega.
Kom med på et hold, som hele tiden arbejder med at videreudvikle et velfungerende landsdækkende ressource- og videnscenter for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser.

Da en af vores dygtige psykologer går på pension, har vi lige nu en spændende stilling ledig

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Synscenter Refsnæs arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Centeret har en landsdækkende funktion og tilbyder en bred vifte af tværfaglig specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og -formidling, vidensarbejde samt taksttilbud indenfor undervisning, uddannelse og botilbud.

Vi søger en psykolog til tværprofessionel indsats for børn og unge, der har alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn med alvorlig synsnedsættelse, deres familier og fagpersoner omkring barnet. Vi supplerer og understøtter dermed kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering. Vi benytter ICF og ”De Udvidede Læringsmål” (DUL) som forståelsesramme. Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.

Synscenter Refsnæs har nedsat et ansættelsesudvalg, der gennemfører ansættelsesprocessen
Ansættelsesudvalget består af:

  • Kenn Steen Andersen, centerleder
  • Berit Houmølle, vicecenterleder og områdeleder, skole og specialrådgivning
  • Susanne Tina Johansen, områdeleder
  • Mads Røn, afdelingsleder, specialrådgivningen
  • Lone Ibsen, synskonsulent og arbejdsmiljørepræsentant
  • Tabita Hejl, psykolog
  • Lene Riis, synskonsulent

Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen. Her arbejder synskonsulenter med specialpædagogisk og lærerfaglig baggrund, psykologer, pædagogisk psykologisk konsulent, ergoterapeuter, videnskonsulenter og grafikere. Specialrådgivningen er organiseret i fire teams; Skoleteam, Småbørnsteam, Multi-team og Materialeteam. Denne stilling er organisatorisk placeret i specialrådgivningens skoleteam der fortrinsvist varetager opgaver for børn og unge målgruppen, der er placeret i almene skoletilbud.
Der er i specialrådgivningen et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af de fire teams.

Der er mulighed for god fleksibilitet i tilrettelæggelse af eget arbejde.

Synscenter Refsnæs er landets VISO-leverandør på børnesynsområdet. Du vil som psykolog i Specialrådgivningen bl.a. medvirke til visitation, udredning, specialrådgivning og supervision i samarbejde med Specialrådgivningens øvrige faggrupper. Du vil, foruden at indgå i specialrådgivningens skoleteam, ligeledes indgå i en stærk fagligt psykologfaglig gruppe bestående af i alt tre psykologer og en pædagogisk psykologisk konsulent, med forskellige specialpsykologiske fagligheder. Du bliver også en del af et nationalt netværk og et nordisk netværk, hvor der udveksles erfaring til gavn for målgruppen.

Vi forventer, at du har erfaring med udredning og visitation og gerne erfaring med eller kendskab til det specialiserede socialområde/pædagogiske område samt erfaring med udredning og vurdering af funktionsniveau, udviklingsalder og socioemotionelle færdigheder.
Vi forventer ligeledes at du har erfaring med psykologisk testning, herunder eksempelvis Bayley, Wechslers scale of intelligence (WPPSI-IV, WISC-V, WAIS-IV) samt D-KEF.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Synscenter Refsnæs’ forskellige brugere og interessenter, herunder kommuner/kommunikationscentre og internationale sam­arbejdspartnere. Vi forventer derfor, at du arbejder selvstændigt og struktureret, har flair for mundtlig og skriftlig formidling og rådgivning og har udprægede samarbejdsevner.

Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets nærområde i hele landet.

Synscenteret har ca. 110 medarbejdere og er beliggende meget naturskønt ved Kalundborg Fjord.

Du kan her yderligere læse en job- og personprofil på Synscenter Refsnæs hjemmeside.

Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Mads Røn på tlf. 24 41 89 06, såfremt du ønsker at høre mere om stillingen.

Se ligeledes Synscenter Refsnæs’ hjemmeside

Du ansættes efter gældende overenskomst med Danske Regioner med mulighed for forhandling af individuelle tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelse er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.
Ansøgningsfristen er torsdag den 23. november 2023.

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet