Servicemedarbejdere til Kalundborg Vandrerhjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Reception, rengøring, servering- og køkkenarbejde

Mulighed for 20-35 timer i midlertidig eller fast stilling efter aftale. En stilling med start pr. d. 01.09.23 eller snarest derefter, og en stilling pr. midt oktober.

 

Har du lyst til at være en del af et engageret team, hvor samarbejde, humor og udvikling vægtes højt?

Så er du måske en af vores nye servicemedarbejdere til reception, rengøring, servering- og køkkenarbejde

Kalundborg Vandrerhjem begynder netop nu en udviklingsrejse, som du kan blive en aktiv del af….

 

Om dig

Du brænder ligesom os, for at skabe oplevelser og god service sammen med andre - og bringer en smittende arbejdsglæde med dig.

  • Du har et optimistisk og løsningsorienteret fokus, både når du arbejder selvstændigt og som en del af et team.
  • Du har eventuelt uddannelse og erfaring indenfor rengøring, servering, receptions- og køkkenarbejde, det er dog ikke et krav.
  • Du hviler godt i dig selv, og er god til at skabe overblik, og bevare godt humør og prioritere opgaver - også når der er travlt og mange behov og ønsker fra vores gæster og grupper skal mødes.
  • Du er motiveret for udvikling, og har god erfaring med at give og modtage feedback, samt tilegne dig nye kompetencer.
  • Du har mod på at tage ansvar for at indgå i drift og udvikling af Kalundborg Vandrehjem, så vores gæster oplever høj kvalitet og service.

Om stillingen

Vi tilbyder en arbejdsplads med både nærvær og højt til loftet, hvor vi deler glæde og stolthed over at skabe oplevelser for de mennesker, der kommer hos os - og hvor vi sammen skaber mulighed for udvikling af både organisationen og dine kompetencer.

  • En stilling med mange kontaktflader og varierede arbejdsopgaver indenfor drift og udvikling af Vandrerhjemmet, så som:
    • Service - til alle der gæster vores hus.
    • Reception - med kontakt til gæster ved skranken, telefon eller mail.
    • Servering og køkkenhjælp - i forbindelse med måltider, særligt morgenmadsservering.
    • Rengøring - af værelser og fællesområder.
  • Grundigt intro-forløb, Mulighed for at udvikle stillingen, løn og ansættelsesvilkår efter kompetencer og overenskomst via Horesta, fleksible arbejdstider med rullende vagter mellem kl. 6.00 - 23.00 fordelt på hverdage og weekender alt efter vores bookinger.

Om os

Kalundborg Vandrerhjem er centralt beliggende nær station, skov, strand og den gamle bydel. Vi har moderne faciliteter og får gæster fra nær og fjern, ofte fra idrætsforbund- og foreninger, virksomheder, patient- og hjælpeorganisationer, offentlige organisationer og skoler, der vælger os til for vores beliggenhed, venlighed og grønne køkken. Hos os laves mad fra bunden med afsæt i økologi og sæsonens råvarer - helst lokale. Vi ser måltidet som en vej til fællesskab, og ikke blot bespisning, og er certificeret i det økologiske Spisemærke og den Grønne Nøgle. Vi møder alle gæster venligt, og gør vores bedste i hvert kontaktpunkt med gæster og samarbejdspartnere - så vi fortsat øger vores høje kundetilfredshed.

Vi er et engageret team med +10 mennesker, der arbejder rigtig godt sammen og supplerer hinandens kompetencer på daglig basis. Vi har fokus på optimisme, bæredygtighed, nærvær og respekt for hinanden, miljøet og for de mennesker der kommer hos os - og på at rammer og værdigrundlag giver gode betingelser for at skabe oplevelser af høj kvalitet for vores gæster. Vi har mangeartede aktiviteter, og en hverdag der er rig på variation, smil og spændende udfordringer, og har fokus på at alle i vores team har mulighed for at udvikle og udfolde deres kompetencer.

Den 1. august overtager nye værter Kalundborg Vandrerhjem og øger vores fokus på bæredygtighed - og skaber Kalundborgs nye BevægelsesCenter & Vandrerhjem, når vi fusionerer med sundhedscenteret FysioCenter Kalundborg næste sommer - for at skabe et unikt sted til Liv i bevægelse.

 

Om ansøgning og samtaler

Ansøgning sendes til mhj@fysiocenterkalundborg.dk senest d. 31.08.23, og samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

 

Mere om os, og stillingen

Er du nysgerrig på stillingen, vores organisation og udviklingsperspektiverne eller har lyst til komme forbi os - så er du meget velkommen til at kontakte Centerleder og kommende vandrerhjemsvært Maja Helbo Jensen på 2320 1174 / mhj@fysiocenterkalundborg.dk eller Souschef Vicki Andersen på 6051 0625 / vicki@hostelmail.dk

Læs mere om Kalundborg Vandrerhjem her og lidt om vores nye rejse her  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FysioCenter Kalundborg I/S, Vestre Havneplads, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: mhj@fysiocenterkalundborg.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877083

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet