BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser? Kan du bidrage med en anerkendende og sundhedsfaglig tilgang til elevernes udvikling, trivsel og læring? Har du mod på at indgå i et tværfagligt team, der tilsammen varetager undervisning, aktiviteter samt omsorgs- og sundhedsopgaver med eleverne? Så læs videre, for vi søger to nye kollegaer. Hvem er vi?
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder videns baseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU, botilbud og aktivitets- og samværstilbud.
Skoleområdet på Synscenter Refsnæs består af en Børneskole, Efterskole, STU og aktivitets- og samværstilbud. Fælles for eleverne er, at de alle har en synsnedsættelse og flere af dem ligeledes yderligere funktionsnedsættelser i tilknytning til deres synsnedsættelse.
Vores kerneopgaveHver eneste dag arbejder vi på Skolen på Synscenter Refsnæs for at føre en god skole for de elever, som vælger os. Det er vores bidrag til Synscenter Refsnæs’ kerneopgave at klæde eleverne bedst muligt på i forhold til at styrke deres forudsætninger for inklusion.
Opgaverne løses i et tæt tværfagligt samarbejde i skoleteams, som består af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der anvendes i udstrakt grad holddannelse til at understøtte læringen og trivslen. Det tværfaglige samarbejde omfatter ligeledes vores kolleger i botilbuddene og Specialrådgivningen fx indenfor specialpædagogik, udredning og sundhed.
Hvad søger vi?Vi søger en engageret og omsorgsfuld kollega, der kan indgå i det tværfaglige samarbejde om undervisningen, aktiviteter samt omsorgs- og sundhedsopgaver omkring eleverne. Stillingen er på mellem 28 – 32 timer i løntimer. Da skolen har lukket i skoleferier og helligdage, fordeles timerne på skoleugerne og den ugentlige arbejdstid bliver ca. 36 timer pr. uge, og omfatter ligeledes forefaldende vikararbejde i skolens klasser. Arbejdstiden er placeret i dagtimer - overvejende i tidsrummet kl. 7.45 – 15.00. Der kan forekomme enkelte møder efter kl. 15.
Dette er særligt vigtigt for os:
- Du har erfaring med eller er motiveret for at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser
- Du har mod på at indgå i det tværfaglige samarbejde om undervisning, aktiviteter samt omsorgs- og sundhedsopgaver omkring eleverne
- Du kan se dig selv som en del af et skoleteam, hvor der samarbejdes tværfagligt om opgavevaretagelsen med afsæt i elevens forudsætninger
- Du bidrager til arbejdet med at dokumentere elevernes trivsel, udvikling, læring og sundhed
- Du er respektfuld og anerkendende i dit samvær med eleverne
- Du er aktivt deltagende og udviser samarbejdsevne og loyalitet over for dine samarbejdspartnere
- Du er reflekterende og åben for at modtage og give konstruktiv kritik
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du arbejder struktureret og er ansvarsbevidst
- Du er en teamplayer og spiller dine kollegaer bedre
- Du har gode relationelle kompetencer og masser af humor
- Du kan bevare roen, overblikket og være nærværende i tilspidsede situationer
Det er spændende, sjovt og udviklende at arbejde på Synscenter Refsnæs, og ind i mellem er det også krævende. Derfor er teamsamarbejde, et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet nøgleord hos os. Samtidig gør vi os umage med at tage hensyn til de ændringer, der sker i dit liv ift. work-life balance. Derfor kan vi tilbyde dig:
- Dygtige og engagerede skolekollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig
- Et godt arbejdsmiljø med dig som aktiv deltager og bidragsyder
- Personalegoder, fx i form af, at du kan gøre brug af Synscenter Refsnæs’ faciliteter (herunder svømmehal, motionsrum, massagestol mm.) og sociale arrangementer (fx DHL-stafet, festlige sammenkomster mm.)
Kontakt Mette Sonne, afdelingsleder på tlf.nr.: 93 57 45 00, hvis du vil vide mere.
Mulighed for ansættelse pr. 1.1.2024 – eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist 10.12.23
Samtaler d.13.12.23
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950771