Socialrådgiver/-formidler til Specialteamet i Fagcenter Børn og Familie

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vil du være en del af en spændende arbejdsplads i faglig udvikling, så er muligheden her nu.

Da en af vores kolleger i Specialteamet har valgt at arbejde tættere på sin bopæl, søger vi en socialrådgiver/-formidler til vores team.

Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg søger pr. 1.8.2023 eller snarest derefter en rådgiver alt 37 timer om ugen til Specialteamet. Specialteamet er en del af Børn og Unge Afdelingen, hvor 8 rådgivere arbejder med børn og unge med nedsat funktionsevne mlm. 8-18 år (23 år) efter servicelovens bestemmelser.

Specialteamet har i de sidste 3 år indgået i Social- og Boligstyrelsens projekt 'Sammen om familien', som nu er gået i drift og er ved at implementeret i det daglige arbejde. Metoderne fra projektet spiller sammen med, hvordan vi arbejder i Specialteamet og på tværs i Børn- og Ungeafdelingen.

Vi indgår pt. i et samarbejde med Task Force Handicap v. Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen, hvor formålet er at bidrage til at forbedre sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. På baggrund af task forcens analyse er vi midt i et spændende udviklingsforløb, hvor du sammen med resten af Specialteamet vil være en vigtig medspiller i forhold til at sikre implementeringen.

Din profil

Vi søger en kollega, der:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • ønsker at arbejde med målgruppen indenfor servicelovens § 11, § 41, § 42, § 44/84, § 45 og § 52.
  • ønsker at være med til at udvikle det socialfaglige arbejde på børnehandicapområdet
  • ønsker at sætte mere fokus på anvendelsen af børnehandicapudredningsværktøjerne

Som rådgiver skal du være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger i samspil med børnene/unge og deres familier samt kunne afdække og sætte barnets familie og netværk i spil i de fælles løsninger. Det stiller krav til dig om, at du både skal kunne inddrage familierne og også kunne insistere på samarbejdet.

Du skal kunne se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver. Funktionen som rådgiver kræver, at du kan arbejde både selvstændigt og stå på en faglig platform. Samtidig skal du kunne indgå i et samarbejde med dine kolleger i Specialteamet på tværs i Fagcenter Børn og Familie og med samarbejdspartnere fra fx andre faglige enheder i kommunen (fx Voksenspecialteamet og Hjælpemiddelteamet).

Derfor skal du vælge os

Vi har høje ambitioner for vores arbejde med børn og unge i udsatte positioner og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne at indfri ambitionerne. Vi tilbyder derfor faglig opkvalificering der understøtter løsning af kerneopgaven, et udvidet introprogram, supervision og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Hos os mener vi at det skal være fedt at gå på arbejde. Derfor vægter vi socialt samvær, blandt andet holder vi formiddagspausen sammen, hvor vi nyder den kaffe vores arbejdsplads stiller til rådighed for os. Vi parkerer lige foran indgangen, kan gå korte ture i grønne omgivelser omkring vores rådhus og hvis vi har brug for en pause, kan vi stemple ind i massagestolen, på steppere eller motionscyklen. Vi yder høj kvalitet i vores arbejde og det kan vi kun, fordi vi vægter vores psykiske arbejdsmiljø højt.

Mød nogle af dine kommende kolleger ved at trykke på disse links:

Videoer:

Sådan er det at arbejde i Børne- og Ungeafdelingen

Fagcenter Børn og Familie (kalundborg.dk)

Podcast: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst på området.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Fagcenterchef Julie Folke Jacobsen 23 82 97 22 eller leder for Specialteamet Lone Vandborg på tlf. 24 47 64 09.

Ansøgning

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter fremsendes via ansøgningslinket i dette stillingsopslag.

Der er ansøgningsfrist den 18. juni 2023 kl. 08.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21. juni 2023.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy42OTU5MS4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet