BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Afdelingen for kontinuitet i børne- og ungeliv søger to nye kollegaer med tiltrædelse 1. juni 2023 eller snarest muligt. Stillingerne er begge på 37 timer.
Vil du være en del af en spændende arbejdsplads i faglig udvikling, så er muligheden her nu.
Du får som rådgiver opgaven med at iværksætte og følge op på forebyggende- og anbringende foranstaltninger jf. § 52 og 76 i Serviceloven for børn 0-23 år.
I afdelingen indstiller vi os på at arbejde i makkerskaber i de fleste sager, så vi sikrer stabilitet og kontinuitet i sagsbehandlingen for vores mest udsatte børn og unge. Vi ønsker fortsat at være specialister på både spædbarnsområdet og på ungeområdet, men vi ønsker mere agilitet i vores sagsbehandling for at imødekomme mindsettet i reformen Børnene Først.
Vi har igennem mange år haft fokus på tidlig indsats, inddragelse og nye metodetilgange, dette fundament står vi stadig på, men vi ønsker at videreudvikle kvaliteten i vores arbejde og vi ønsker derfor nye kollegaer der også er ambitiøse på det specialiserede børn og unge område.
I fagcenteret har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet, du får derfor ikke kun kollegaerne i eget team og i afdelingen, men på tværs af hele myndighedsområdet og hele det udførende område. Vi bor alle sammen dør om dør og arbejder på kryds og tværs så vi hele tiden kan levere en monofaglig og tværfaglig helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie.
Din profil
Du skal kunne se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver. Funktionen som socialrådgiver/-formidler kræver, at du kan arbejde både selvstændigt samt stå på en faglig platform. Du kan dog forvente en kultur hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.
Vi søger derfor kolleger, der særligt ønsker at arbejde med:
- Udarbejdelse af handleplaner
- Iværksættelse og opfølgning af indsatser
- Inddragelse af børn, unge, forældre og andre netværkspersoner
- Udarbejdelse af tillæg til børnefaglige undersøgelser
- Inddragende metoder med fokus på børns og familiers kompetencer og ressourcer
- Engagement i socialt arbejde og ønske om at udvikle både sig selv og faget
- Samarbejdsvilje og anerkendende tilgange til det tværprofessionelle samarbejde, hvor det er værdifuldt med flerfaglighed
- Godt og kollegialt samarbejde, hvor alle bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os
Vi har høje ambitioner i vores arbejde for børn og unge i udsatte positioner og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne. Vi tilbyder derfor løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, udvidet introprogram, supervision og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives. Vi har flekstid og mulighed for en fast ugentlig hjemmearbejdsdag.
Vores nyeste tiltag er at vi opnormerer i ledergruppen for at skabe mere nærledelse.
Vi er optagede af at inddrage familier og netværk i fælles udarbejdelse af handleplaner med SMART-mål. Vi ser derfor tilrettelæggelsen af indsatsen som en fælles proces, hvor vi sammen med barnet/den unge og familien er nysgerrige på, hvilke løsninger de selv har, så de bliver aktører i eget liv. Vi prioriterer netværksmøder og samarbejdsmøder, hvor det private og det professionelle netværk bidrager til løsninger for barnet/den unge.
Mød nogle af dine kommende kolleger ved at trykke på disse links:
Sådan er det at arbejde i Børne- og Ungeafdelingen
I Fagcenter Børn og Familie samarbejder vi med børn, unge og deres familier. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi arbejder med i fagcenteret, har vi lavet en video om os: Fagcenter Børn og Familie (kalundborg.dk)
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at ringe til faglig koordinator: Sanne Jørgensen 5953 5433 eller Fagcenterchef Julie Folke Jacobsen på tlf. 23829722 eller sende en mail til juja@kalundborg.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist 19. maj 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Du bedes sammen med ansøgningen indsende dokumentation fra tidligere beskæftigelser og uddannelser.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy41NTc4My4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5807904