Socialrådgiver/socialformidler til Sikkerhedsplansteam i Fagcenter Børn og Familie

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Ønsker du at styrke dit forandringsfokus, arbejde løsningsfokusret og samarbejde om sikkerhed

Vi søger 1 socialrådgiver/socialformidler til sikkerhedsplansteam i Fagcenter børn og Familie, Kalundborg kommunes pr. 1.8.2023 eller snarest derefter.

Vi søger en engageret sikkerhedsplansrådgiver, der brænder for at arbejde i høj risiko sager med udsatte børn og unge, som kan være udsat for fysisk og psykisk vold, seksuelt overgreb og groft omsorgssvigt. Vores arbejde tager udgangspunkt i at skabe fysisk/og psykisk sikkerhed og sikkerhed for udvikling og trivsel hos barnet. Vi arbejder ud fra den løsningsfokuseret metode (LØFT) og samarbejde om sikkerhed (SOS).

Sikkerhedsplansteamet består af i alt af 3 medarbejdere, der i fællesskab varetager sagsbehandlingen og samtidig er en forebyggende foranstaltning for i alt 12 børn. Jf. lov om Social Service § 52 stk. 3 nr. 3.

Udover ovenstående bistår teamet med følgende opgaver:

  • Vagtordning, i vold og overgrebssager.
  • Afholdelse af fremskudt børnesamtale, kommunikation med overgrebsgruppen og evt. sikkerhedstiltag
  • Myndighedsopgaver i form af journalisering, udarbejdelse af handleplan, lovpligtige opfølgning og afholdelse af børnesamtaler løbende.
  • Facilitering af kollegaers komplekse sager, herunder målgruppevurdering i forhold til evt. sikkerhedsplan.
  • Udarbejdelse af "immediate story" (øjeblikkelig fortælling) til barnet ved akut sikkerhed.

Din profil

Du skal være målrettet, kunne skabe og bevare det gode samarbejde med forældrene og deres netværk. Du skal kunne facilitere processen på netværksmøderne og bevare roen og kan agere i sager med højt bekymringsniveau uden at miste overblikket og fokus på barnet.

Du skal have et løsningsfokuseret mindset med fokus på at familien og netværket kan beskytte og skabe forandring for barnet. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger for børnene/de unge og deres familier.

Funktionen som sikkerhedsplansrådgiver kræver, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da netværksmøderne ofte ligger sidst på eftermiddagen, hvilket betyder, at du kan have arbejde udenfor almindelig arbejdstid, samt uanmeldte besøg i weekenderne. Du kan indgå i et tæt samarbejde med dit team, hvor beslutninger træffes i fællesskab. Du skal kunne samarbejde med interne og eksterne kollegaer.

Derfor skal du vælge os

I Fagcenteret har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet, du får derfor ikke kun kollegaerne i eget team og i afdelingen, men på tværs af hele myndighedsområdet og hele det udførende område. Vi bor alle sammen dør om dør og arbejder på kryds og tværs så vi hele tiden kan levere en monofaglig og tværfaglig helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie.

Vi har høje ambitioner i vores arbejde for børn og unge i udsatte positioner og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne. Vi tilbyder derfor løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, udvidet introprogram, supervision og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives. Vi har flekstid, fleksible arbejdsforhold og mulighed for en fast ugentlig hjemmearbejdsdag.

Vores nyeste tiltag er at vi opnormerer i ledergruppen for at skabe mere nærledelse.

Vi er optagede af at inddrage familier og netværk i fælles udarbejdelse af handleplaner med SMART-mål. Vi ser derfor tilrettelæggelsen af indsatsen som en fælles proces, hvor vi sammen med barnet/den unge og familien er nysgerrige på, hvilke løsninger de selv har, så de bliver aktører i eget liv. Vi prioriterer netværksmøder og samarbejdsmøder, hvor det private og det professionelle netværk bidrager til løsninger for barnet/den unge.

Hos os mener vi at det skal være fedt at gå på arbejde. Derfor vægter vi socialt samvær, blandt andet holder vi formiddagspausen sammen, hvor vi nyder den kaffe vores arbejdsplads stiller til rådighed for os. Vi parkerer lige foran indgangen, kan gå korte ture i grønne omgivelser omkring vores rådhus og hvis vi har brug for en pause, kan vi stemple ind i massagestolen, på steppere eller motionscyklen. Vi yder høj kvalitet i vores arbejde og det kan vi kun, fordi vi vægter vores psykiske arbejdsmiljø højt.

Mød nogle af dine kommende kolleger ved at trykke på disse links:

Sådan er det at arbejde i Børne- og Ungeafdelingen

I Fagcenter Børn og Familie samarbejder vi med børn, unge og deres familier. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi arbejder med i fagcenteret, har vi lavet en video om os:

Fagcenter Børn og Familie (kalundborg.dk)

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Fagcenterchef Julie Folke på tlf. 23829722 eller sikkerhedsplansrådgiver Britta Ejlersen tlf. 24876811

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist d. 25. juni 2023

Du vil blive kontaktet d. 26. juni 2023, hvis du indkaldes til samtale.

Ansættelsessamtaler afholdes den 28. juni 2023

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy45NTk1MC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843263

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet