BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Superlærer til Team Rørby.
Er du vores nye lærer med hjerne og hjerte? Brænder du for at gøre en forskel og skabe det bedste børnefællesskab med høj faglighed og trivsel, så er det dig vi mangler på Team Rørby, som befinder sig på Rørby skole.
Sådan er vi.
Vi har en skoleleder og en pædagogisk afdelingsleder i børnehuset. Der er 8 lærere i skolen, 3 pædagogisk personale i sfo og 5 i børnehuset. Vi er i rivende udvikling og selv om skolen er lille med pt. 62 elever fordelt på 0-6 klasse, så har vi i år 17 elever i 0.klasse og kommende skoleår får vi 19 elever i 0. klasse. Vi sætter fællesskabet, compassion, ansvarlighed og at få tingene til at fungere højt. Du skal derfor være omstillingsparat, arbejdsom og kunne have mange bolde i luften. Vi vægter humor højt og en let tilgang til livet. Vi har et anerkendende børnesyn, der nysgerrigt og hjælpsomt guider børnene på rette vej, det skinner selvfølgelig igennem i hele organisationen. Vi har stort fokus på samarbejde, så det skal du have lyst til. Vi har nemlig som noget helt særligt aldersintegreret undervisning, hvor 1-3 klasse undervises sammen med to lærere, det samme gælder for 4-6 klasse med to lærere. Her kan lærerne alt efter formålet dele i mindre hold, eller lave Co-teaching på fuld speed. Vi har to gange 5 ugers projektorienteret undervisning om året, hvor skemaet brydes op og børnene har få voksne i alle timer fra 8-13. Vi har udeskole tre timer i indskolingen og åben skole i tre timer på mellemtrinnet, hvor undervisningen forgår væk fra matriklen.
Du er vigtig fordi.
Du gør en kæmpe forskel for vores børn både som fagligt godt funderet men lige så meget som det menneske du er. Dit væsen og tilgang til livet smitter af og laver et uforglemmeligt spor hos vores børn. Da vi er en lille enhed har du og dit humør og din indstilling til læreropgaverne stor indflydelse på dine kollegaer. Og vi vægter et godt psykisk arbejdsmiljø højt.
Vi har mest brug for en dansklærer til mellemtrinnet, som næste skoleår består af 22 elever fra 4-6 klasse. Men du skal have lyst til at undervise i det fleste fag i indskolingen og på mellemtrinnet. Pt. mangler vi også en musiklærer og en tysklærer, så er det dine kompetencer bliver vi endnu gladere. Vi er dog helt klar over, at de fagkombinationer er svære at få, så søg endeligt, så du kan komme med i fagfordelingen.
Er det dig vi mangler?
Har vi vakt din interesse, så send en ansøgning formel, kreativ eller innovativ, hvor du fortæller hvem du er og hvorfor det lige præcis er dig vi mangler inden d. 7. august. Stillingen er på 37 timer med opstart d. 1. oktober. Vi holder løbende samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.
Skriv gerne en til to referencer og deres telefonnumre, som jeg kan kontakte, hvis du tages i betragtning til stillingen.
Du er velkommen til at ringe og få en uformel snak og se skolen inden du sender ansøgningen. Dette vil selvfølgelig være fortroligt.
Med venlig hilsen
Tina Baunbæk Joensen -skoleleder
Bakkegårdvej 15, Rørby
4400 Kalundborg
Tlf. 30 12 03 63
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy4yMDc4MS4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851260