Sygeplejerske til udekørende sygepleje i Kalundborg By

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Er du sygeplejerske? – Og har du lyst til at prøve kræfter med at være udekørende sygeplejerske i Kalundborg by, så er det dig vi søger!

Som udekørende sygeplejerske er det vigtigt, at du brænder for at yde kompetent og faglig forankret sygepleje.

Synes du ligesom os, at det er udfordrende og spændende at udføre sundhedslovsydelser med særlig fokus på de koordinerende opgaver der følger, når den enkelte borger er i centrum og hvor forløbene og opgaverne ofte kan være komplekse?

- så skal du søge jobbet hos os!

Som udekørende sygeplejerske kommer du til at indgå i tæt samarbejde med både SSH og SSA i de udekørende grupper. Vi har ligeledes et samarbejde med Regionens E-hospital.

Vi arbejder med omsorgssystemet Nexus og vi har fokus på dokumentation.

 I Hjemmeplejen, Sygeplejen og Døgnrehablitering (HSD) har vi søgt -og fået del i Social- og boligstyrelsens ansøgningspulje til ”Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse blandt medarbejdere i ældreplejen”. Et projekt der vil inddrage og involvere alle medarbejdere i HSD.

Projektet er finansieret i 2024-2026.

Din profil

Du bliver en del af et stærkt kollegaskab, hvor alle bidrager til at levere sygepleje ud fra den bedste kliniske praksis samt kommunens kvalitetsmål.

Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du sætter din faglighed i spil i dit samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere
  • Du har evnen til at arbejde og handle selvstændigt efter gældende vejledninger og instrukser i en kompleks hverdag, hvor arbejdsopgaverne kræver at du bevarer overblikket
  • Du er motiveret og engageret
  • Dit engagement smitter af på dine kolleger, borgere og pårørende og bidrager dermed ind i det fælles arbejdsmiljø
  • Du har kørekort

Derfor skal du vælge os

I sygeplejen, Kalundborg by, er vi et team på 26 kollegaer med forskellig baggrund, erfaring og kompetencer. Fælles for os er, at vi har høj faglighed og et arbejdsfællesskab hvor humor og de gode grin er med til at give energi.

Vi sætter det gode arbejdsmiljø højt og vi har stor indflydelse på eget arbejde.  

Vores leder har fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv og derfor er der stor mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan, indenfor givne rammer.

Det gode arbejdsmiljø er noget vi giver til hinanden!

Kompetenceudvikling er en prioriteret indsats og derfor tilbydes bl.a. specialuddannelse i borgernær sygepleje m.m.

Vi har mentorordning og et introduktionsprogram der tilrettelægges efter dine kompetencer og erfaring.

Vi arbejder hver 4. weekend

Det er en stilling i primær dagvagt, men enkelte aftenvagter kan forekomme.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

30-37 timer/uge.

Start 1. marts 2024 eller snarest muligt.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

afdelingsleder Marie Willaume-Jantzen på tlf.: 5128 8702 eller

planlægger Mia Stochholm på tlf. 5953 4590

Ansøgning

Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.

Vi forventer at holde samtaler den 24. januar 2024

Ansøgningsfrist den 17. januar 2024.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965276

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet