Vågen nattevagt søges til Hyldens Kvarter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Er du en natteravn og kan du lide at arbejde med mennesker, så grib chancen og kom med på holdet på Hyldens Kvarter.

Hyldens Kvarter er et nyt stort botilbud i Høng for borgere med psykiske lidelser og psykosociale udfordringer - vi er stadig i opstart og her er gode muligheder for, at du kan være med til at sætte dit præg på tilbuddet.

Det sociale Voksenområde Center 2 i Kalundborg kommune har august 2021 åbnet et nyt botilbud med 42 lejligheder fordelt i 4 huse og med et stort fælleshus.

Hyldens Kvarter ligger i udkanten af Høng med udsigt til marker og stisystem til Høng Centeret.

Som nattevagt på Hyldens Kvarter vil du komme til at indgå i en fast vågen nattevagtsstilling på 30 timer i fast 7/7 rulleplan. Der er personalemøder samt løbende temadage med bl.a. undervisning, som du kommer til at deltage i.

Dine primære arbejdsopgaver er at være der for beboerne om natten.

  • Du skal støtte beboerne i deres døgnrytme
  • Du skal udlevere n. medicin til beboere som måtte have behov for det.
  • Du skal tilse nogle af beboerne i løbet af natten.
  • Der kan være individuelle aftaler med beboeren, fx vækkeaftaler.
  • Der er andre praktiske opgaver til nattevagten som fx lettere rengøringsopgaver, tøjvask, dokumentation.
  • Du skal arbejde fra mandag til mandag i ulige uger.

I Hyldens Kvarter er der 3 huse med 32 lejligheder efter ABL §105/SEL §85.

Målgruppen for disse boliger er voksne borgere med særligt komplekse psykiatriske lidelser og/eller psykosociale vanskeligheder. En stor del af borgerne har diagnosen skizofreni, bipolar affektiv lidelse, angst, depression eller en personlighedsforstyrrelse. Derudover har en del borgere et skadeligt forbrug af rusmidler, i kombination med deres psykiske lidelse. Der er ligeledes borgere med tilkomne somatiske lidelser og der er borgere med dom til retslig foranstaltning.

Det 4. hus åbnede 01.01.23.

Her er der 10 lejligheder efter SEL §107. Det er et midlertidig tilbud til unge borgere i alderen 18-35 år med psykiske udfordringer i form af skizofreni, bipolar lidelse, angst, depression,

personlighedsforstyrrelser, ADHD, begyndende problematisk adfærd i forhold til euforiserende stoffer samt psykosociale

udfordringer. Og borgere dømt til retslig foranstaltning.

Der er altid 2 vågne nattevagter i fremmøde som i fællesskab runderer i fællesrummene i husene og i øvrigt er til stede der hvor der måtte være brug for det. Derudover kan de kontaktes af beboerne på telefon eller kald.

Vi har stor fokus på faglighed samt tværfagligt samarbejde og godt arbejdsmiljø. Personalegruppen er en stor ny-sammensat gruppe der spænder bredt både alders- og erfaringsmæssigt.

Din profil

  • Er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent.
  • Der brænder for at arbejde med borgere der er udfordrede i forhold til deres forskellige lidelser
  • Er fagligt velfunderet og fleksibel
  • Der besidder personlighed robusthed
  • Der er tydelig i sin kommunikation
  • Der er nærværende og autentisk i samværet med andre
  • Der har godt humør, er humoristisk og har et positivt menneskesyn.
  • Evner at arbejde recovery-orienteret ud fra beboernes mål, håb og drømme.
  • Har en anerkendende tilgang og evner at samarbejde tværprofessionelt med inddragelse af personligt netværk og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan reflektere over egen praksis og evner at tillære nye metoder
  • Kan dokumentere systematisk med udgangspunkt i beboerens mål.
  • Kan bevare roen og overblikket
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Der er omstillingsparat og engageret
  • Der kan præstere et stabilt fremmøde

Derfor skal du vælge os

Hyldens Kvarter er organiseret med en sundhedsfaglig leder, som er en erfaren specialsygeplejerske i psykiatri, uddannet i konflikthåndtering og som har højt fokus på sikkerhed, samt en socialfaglig leder med pædagogisk baggrund, med mange års erfaring fra socialpsykiatrien og stor viden om aktuelle metoder/tilgange.

Denne organisering understøtter brobygningen mellem professionerne og vi tror på, at et stærkt samarbejde og anerkendelse af både de sundhedsfaglige og socialfaglige perspektiver er afgørende i målet om at skabe de bedste rammer for borgerne og en god kultur for både borgere og personale.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forudsætninger og behov, ressourcer og muligheder. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet hænger sammen med muligheden for at udfolde sit potentiale og at blive set og værdsat for det man kan.

"Vi bidrager til at virkeliggøre beboernes håb, mål og drømme og til at understøtte beboernes oplevelse af at leve et meningsfyldt liv og deltagelse i meningsfulde fællesskaber"

Målgruppen kræver, at vi er i stand til at justere retning, evner at tage hurtige beslutninger og vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller situationer.

Vi har stor fokus på sikkerhed for både borgere og personale.

Vi har en voldsforebyggelsespolitik og arbejder med hensigtserklæringer. Vi arbejder voldsforebyggende og konfliktnedtrappende ved blandt andet brug af deeskalerende principper.

Vi arbejder således med konfliktforebyggelse på flere niveauer.

Det er vigtigt for os at være ligeværdige samarbejdspartnere med borgerne, hvor vi i fællesskab arbejder sammen om at identificere de områder der enten fremmer eller hindrer samarbejde. Vi arbejder i en altid anerkende omgangstone, både borgere og personaler behandles respektfuldt.

Vi arbejder for at forebygge konflikter gennem tillidsfulde relationer og hjælpe borgeren med at udvikle redskaber til at håndtere vanskelige situationer.

Vi bærer overfaldsalarmer og der vil være løbende undervisning i viden om risikovurdering, borgerperspektiver og deeskalerende teknikker samt undvigelse af overfald.

Arbejdsmiljømæssigt arbejder vi for at være et miljø med en rummelig konfliktkultur. Fundamentet for dette er anerkendelse, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning. Disse ting er samtidig grundstenene for at skabe bedst muligt læringsmiljø således at kompetenceudviklingen får de bedste vilkår både på kort og på lang sigt.

Sammen skal vi opbygge en tryg hverdag med muligheder for udvikling og læring - individuelt og i fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse 1/8 2023 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere

Såfremt du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Sundhedsfaglig afd.leder Heidi Tværmose tlf. 29451014
  • Socialfaglig afd.leder Pia Nielsen tlf. 21288833

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 24/7 2023.

Evt. lønkrav bedes anført ansøgningen.

Idet stillingen ønskes besat snarest mulig, indkalder vi løbende til samtaler - Så tøv ikke med at sende en ansøgning

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy4yNjkxOC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862890

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet