Bliv industritekniker/maskinarbejder hos HRS og arbejd med avanceret CNC-udstyr i et velfungerende team

dato

Industritekniker / maskinarbejder til Hurco VMX84t

Vil du arbejde med topklasse udstyr og løse spændende opgaver blandt de bedste kolleger?

Er du fagligt ambitiøs, og har du lyst til at udvikle dig selv og dine evner? Så er HRS svaret! I HRS bliver du en del af en meget succesrig virksomhed, som hele tiden er i udvikling. Vi bygger først og fremmest vores succes på to ting: Den ene er din og dine kollegers trivsel og arbejdsglæde. Vi tør derfor godt love dig, at du kommer ind i et super godt team. Det andet succeskriterie er vores kompromisløse fokus på kvalitet. De to ting er årsagen til, at vi konstant investerer i det bedste udstyr og i medarbejdernes trivsel og udvikling.

 Ansvar hele vejen fra idéudvikling over programmering til opstilling og kvalitetskontrol

Dit fokus bliver at fræse emner på vores Hurco VMX84t 4-aksede bearbejdningscenter, som har mange opspændingsmuligheder: skruestik, rundbord med vugge, gevindplan, vakuumplan m.m. Du får ansvar for hele processen fra programmering over opstilling til kontrol af kvaliteten – med masser af muligheder for sparring undervejs.

 Du arbejder med spændende opgaver for bl.a. medicinal- og fødevareindustrien. Emnerne spænder fra store kranbjælker i rustfrit stål til fine præcisionsdele for fyldelinjer – ingen dage er ens.

 Dine primære opgaver bliver at:

 ·         Programmere og opstille til fræsning af mange forskellige typer emner

·         Kvalitetskontrollere eget arbejde – i HRS er stort personligt ansvar helt naturligt

·         Sparre med udviklingsafdelingen om nye opgaver – kan være flere gange dagligt

 Du kan se frem til at komme ind i et virkelig velfungerende team med 10 gode kolleger, hvor flere arbejder med de samme programmer som dig. Humøret er i top ligesom lysten til at sparre og hjælpe hinanden.

 Industritekniker eller maskinarbejder med CAM-erfaring og lyst til at lære

Skal du have succes i HRS, skal du have faglig stolthed og motivation for levere topklasse kvalitet. Du skal også have stor lyst til at lære nyt hver eneste dag. Derfor trives du også med sparring og samarbejde, så vi sammen kan finde de bedste løsninger. Derudover har du:

 ·         En uddannelse som industritekniker eller maskinarbejder

·         Erfaring med CAM – og motivation for at lære Esprit, hvis du ikke allerede kender det

·         Minimum et års erhvervserfaring – hvis du har mod på at lære en masse. Har du mere erfaring, er det selvfølgelig også velkomment

 Vi tilbyder

·         God oplæring i vores systemer, programmer m.m.

·         Pensionsordning med 11% arbejdsgiverbetaling

·         Bonusordning – 20% af overskuddet deles direkte med medarbejderne (der har altid været overskud i HRS)

·         Overarbejdsbetaling fra første time

·         Sundhedsforsikring

·         Stort fokus på din udvikling

·         Et topmoderne værksted med det bedste udstyr

·         Et rigtig godt miljø baseret på vores grundværdi: Man skal trives for at være den bedste udgave af sig selv

 Kontakt og ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til kse@hrs.as.

 Ansøgningsfristen er den 6. juli, 2026.

 Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte koordinator for CNC-afdelingen, Kenneth Staal Egebech på 2170 7900 eller kse@hrs.as.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

  

HRS er en innovativ smede- og maskinvirksomhed med tilhørende speciale inden for ventilation. Vi kalder os selv industriel totalleverandør. Vores speciale er unikke løsninger på unikke udfordringer. Vi arbejder med engineering, konstruktion, 3D tegning, 3D plastprint, 3D laseropmåling, 3D augmented reality, laserskæring, rustfri konstruktion, lasersvejsning, metalslibning, glasblæsning, CNC spåntagende bearbejdning og mere til.

 Vi bygger vores succes på den grundtanke, at trives vi som mennesker i vores job, leverer vi helt automatisk bedre løsninger til kunderne. Fokus på trivsel og belønning for godt arbejde er derfor en helt fast del af hverdagen i HRS. Læs mere her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hrs A/S, Flakagervej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/21fb6e9a-d26a-46ff-a509-a1e624755141

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler