Kan du holde hovedet koldt, når alarmen går? Drømmer du om et job, hvor du er helt tæt på beredskabet – og hvor din indsats gør en reel forskel for samfundet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye vagtcentralassistent.
Hos Vestsjællands Brandvæsen spiller vores vagtcentral en nøglerolle i at sikre tryghed og sikkerhed for borgere og virksomheder. Her arbejder du midt i beredskabets nervecenter, hvor ingen dage er ens.
Jobbet
Som vagtcentralassistent bliver du den, der holder overblikket, når presset stiger. Din vigtigste opgave er at modtage brand og 112-alarmer – og sørge for, at de rigtige folk og køretøjer bliver sendt hurtigt af sted. Når alarmen går, er de første 5-7 minutter ofte intense – det er her, du skal prioritere, disponere og skabe overblik.
Udover de akutte hændelser løser du mange andre opgaver, såsom:
- Operativ støtte til indsatsleder/chefvagt under indsats
- Telefonvagt for forsyningsselskaber og kommuner (fx autohjælp, faldpatienter, vintertjeneste mv.)
- Håndtering af tyverialarmer i kommunale bygninger
- Administrative opgaver som ODIN-rapporter, lønindberetning og registrering af vagtordninger
- Programmering og vedligehold af nødkald for kommunerne
Jobbet er meget alsidigt og kombinerer akut travlhed, administration og service – du bliver lidt af en blæksprutte.
Om dine vagter
Du arbejder i et fast rul med 12-timers vagter: dagvagt 7-19 én dag, nattevagt 19-7 næste dag – efterfulgt af tre fridage. Det giver lange vagter, men også længere sammenhængende fri. Dine vagter ligger også i weekender og på helligdage. Du skal være tryg ved at arbejde alene på vagten, især om natten, selvom der altid er kollegaer på telefonen, som du kan sparre med.
Det skal du være indstillet på
- Arbejdet kan være stille i længere perioder – men kan pludselig eksplodere i aktivitet. Det kræver, at du kan skifte gear hurtigt og holde hovedet koldt under pres.
- Natarbejde er en fast del af jobbet og kan være en udfordring, hvis du ikke trives med skæve arbejdstider.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er robust og bevarer roen – selv når tempoet stiger
- Trives med at arbejde selvstændigt og alene
- Har stærke kommunikationsevner og en venlig telefon- og radiostemme
- Er logisk tænkende, struktureret og kan jonglere flere opgaver på én gang
- Gerne har erfaring fra beredskabet eller kender til, hvordan udrykninger fungerer i praksis – men det er ikke et krav
- Er fortrolig med IT og ikke bange for nye systemer (vi bruger systemer såsom IBS, IHM, BrandGIS, Vinterman, Assign, Office mv.)
Derfor skal du vælge os
- Du bliver en del af et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel
- Du kommer helt tæt på brand- og redningsindsatser
- Du får en arbejdsplads med god humor, uformel omgangstone og stærkt kollegaskab
- Du får spændende arbejdsdage
Ansøgning
- Fuldtidsstilling
- Løn efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation
- Du skal kunne fremvise en acceptabel straffeattest
- Du skal forvente at der bliver foretaget en personlighedstest i forbindelse med samtalerne
Ansøgningsfrist torsdag d. 9. juli 2026
Vi holder første samtale tirsdag d. 14. juli 2026 og anden samtale fredag d. 17. juli 2026.
Stillingen er ledig nu og nærmere ansættelsesdato aftaler vi i fællesskab.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Vagtcentralleder Louisa Løcke Hansen: 21 60 51 46
- Operativ Chef Morten Hansen: 24 66 37 10
Vestsjællands Brandvæsen er et §60 selskab, ejet af Holbæk,Kalundborg og Odsherred kommuner
Vi betjener vores borgere, virksomheder og ejerkommuner fra 11 brandstationer, 3 ø beredskaber og 3 frivilligenheder og årligt alarmeres vi via vores døgnbemandede vagtcentral til ca. 1200 akutte opgaver.
Vestsjællands Brandvæsen ønskeren mangfoldig sammensætning af medarbejdere og opfordrerderfor alle uansetkøn og etnisk baggrund til at søge. Det bemærkes, at Vestsjællands Brandvæsen kræver straffe- & børneattest.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/53afd48a-f346-4109-991d-4bc264d99249