Sundhedsfaglige medarbejdere søges til tværfagligt trænings- og rehabiliteringsarbejde i Kalundborg Kommune

dato

Brænder du for rehabilitering og træning? Tænker du naturligt helhedsorienteret, og kan se dig selv ind i en tværfaglige indsats? Vi søger en medarbejder med gåpåmod, erfaring og med lyst til at bidrage til implementering og gennemførsel af de Digitale træningsforløb.

Kalundborg Kommune sætter nu yderligere fokus på træning og bevægelse. Vi har allerede flere igangværende projekter. F.eks. er vi visionskommune i Bevæg dig for livet, vi arbejder med rehabiliterende indsatser i små teams på tværs af ældre- og genoptræningsområdet. Det seneste år er Digirehab indsatsen blevet implementeret og nu øger vi træningsindsatsen endnu en gang ved at indføre DigiPrehab.

Vi søger derfor tre passionerede og engagerede sundhedsfaglige medarbejdere til at styrke vores træningsindsats og forebyggelsesarbejde i Kalundborg Kommune. Medarbejderne vil blive en del af Sundhed og Myndighed og vil arbejde tæt sammen med Visitationen samt kommunens udfører indenfor pleje og træning.

Arbejdsopgaver:

Arbejdsopgaverne består af planlægning og gennemførsel af træningsforløb via DigiRehab-platformen. Du vil også skulle dokumentere i omsorgssystemet. Du vil via DigiRehab-platformen få lavet et individuelt træningsprogram til borgerne. Du skal i samarbejde med borger og pårørende løbende understøtte borgerens motivation, og være med til at sikre, at borgers mål for træningen løbende tilpasses og justeres, så borger ved deltagelse i træningsforløbet har de bedste betingelser for at opnå sit fulde rehabiliteringspotentiale.

Du vil skulle transportere dig rundt imellem flere forskellige lokationer for at kunne varetage arbejdsopgaverne knyttet til DigiRehab, da træningen foregår i borgerens eget hjem.

Din opgave vil være at varetage Prehab træning, screening og generelt være udøvende del af prehab ude hos borgerne. Borgerne, der modtager praktisk hjælp, har ofte kun den indsats fra hjemmeplejen, og det handler derfor om at forebygge at der kommer yderligere behov for indsatser, og sikrer at borgeren bliver mere selvhjulpen og kan bevare sine færdigheder i en længere periode, end det ville uden Prehab træning.

Kvalifikationer:

Du er uddannet social- og sundhedsassistent.

Du motiveres af og kan understøtte borgerens rehabiliteringspotentiale, som fremover vil sætte dem i stand til at kunne flere ting selvstændigt, så de i størst mulig grad kan blive, eller fastholde at være, uafhængige af hjælp fra andre i hjemmet.

Du har modet og motivationen til at gå forrest og skabe engagement til DigiRehab-platformen, da programmet både for organisationen og borgerne, er en ny måde at tænke og udføre træning.

Du har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag, indenfor rammerne af teamets opgaver. Dette stiller krav til, at du selv har et overblik over dine egne og teamets opgaver, og at du tager ansvar for opgaverne. Dette gør du i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer og leder.

Din primære opgave er at motivere og fastholde borgerne i træningsforløbet. Du skal derfor kunne danne en god relation til borgerne.

Kørekort er påkrævet

Personlige kompetencer:

Det forventes at du er engageret og motiveret til at gøre en forskel for Kalundborg Kommunes borgere, at du udviser selvstændighed og er ansvarsbevidst. For at lykkes i stillingen skal du kunne arbejde struktureret og målrettet, desuden er det vigtigt at du som person er positiv og kan skabe en tillidsfuld atmosfære.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Frehr Holm, 29134438.

Ansøgning

Ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter sendes via det digitale ansøgningslink i dette stillingsopslag.

Der vil være løbende ansættelse, men forventer senest tiltrædelse til stillingerne 1. april 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/541ab011-959e-497d-acf7-a3a31eee8e83

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet